Sygdom - vores retningslinjer

En forudsætning for at udbredelsen af smitsomme sygdomme i institutioner for børn og unge kan nedsættes er, at syge børn holdes hjemme. Dette er særligt vigtigt for småbørn, hvor hyppigheden af infektioner i forvejen er meget stor. Forældrene har her en særlig opgave.

Forældrene bør:

• Holde syge børn hjemme
• Respektere personalets vurdering af, om barnet er sygt/smittefarligt, når personalet kontakter forældrene med henblik på at hente barnet hjem.
• Orientere sig om Sundhedsstyrelsens regler for, hvornår barnet må komme i institutionen, se oversigten bagerst i disse retningslinjer.
• Informere institutionen om, hvad barnet fejler 
• Overholde de generelle hygiejniske forholdsregler og være opmærksom på opslag om evt. skærpede regler i særlige situationer 

• Personalet skal ringe syge børn hjem og sikre at disse er adskilt fra de øvrige børn, mens der afventes, at forældrene henter barnet.
• Det er lederens ansvar at informere forældregruppen om smitsomme sygdomme, dette gøres via opslag på Aula.
• Jægerhuset skal sikre god håndhygiejne, ved hyppig håndvask hos børn og voksne og afspritning af hænder hos de voksne.
• Der skal sikres grundig rengøring i hele huset
• Hygiejnereglerne skal overholdes, så der fx anvendes handsker og lejepapir ved bleskift og at der sprittes puslepuder efter hvert barn.
• Personalet skal sikre at legetøj vaskes med jævne mellemrum
• Der skal gennemføres hygiejnetilsyn med en sundhedsplejerske hvert andet år.

Små orm, der lever i tarmen. Ormene bevæger sig uden for tarmen og lægger æg ved endetarmsåbningen. Smitter fra 2 uger efter smitte, og indtil behandling er iværksat.

Om forebyggelse: Konsekvent håndhygiejne efter toiletbesøg samt vask af husstandens sengetøj ved forekomst af børneorm i familien. 

Inkubationstid: 2-6 uger.

Det eneste symptom er kløe ved endetarmsåbningen, evt. hos piger ved skridtet, mest udtalt om natten. Ormene kan let ses på afføringen og efter sengetid på huden omkring endetarmsåbningen.
De er ca. 1 cm lange, hvide og sytrådslignende.

Behandling: Lægen kan ordinere medicin mod børneorm. Hele husstanden bør behandles samtidigt. Samtidigt med behandlingen bør sengetøj og undertøj vaskes ved min. 60° C. Hænder og kortklippede negle bør vaskes grundigt, neglene med neglebørste.

Komme i institution: Må komme i institution uden begrænsninger.

Ved feber ringes børnene altid hjem, ligesom de skal blive hjemme, hvis der opleves feber om natten eller morgenen. Børn må aldrig afleveres, hvis de har fået febernedsættende medicin, og institutionen må aldrig give børnene medicin.

Feber defineres som temperatur målt over 38,0 grader. 

Har dit barn tendens til feberkramper, er det vigtigt at Jægerhuset er informeret om dette.

Feber i sig selv er ikke farligt og selv høj feber ses ofte hos småbørn uden grund til bekymring. Det er normalt at barnets appetit er nedsat. Det vigtigste er at barnet får nok at drikke, gerne sukkerholdige væsker, så barnet får noget energi.

Komme i institution: barnet må komme i institution når barnet er feberfrit, det anbefales kraftigt at give barnet en feberfri dag hjemme inden det igen kommer i institution. 

Ved diarré forstås pludseligt opståede, vandtynde afføringer eller flere løse afføringer inden for ét døgn. For at man kan tale om diarré, skal der være sket en klar ændring af afføringens konsistens eller hyppighed i forhold til barnets sædvanlige afføringsmønster.

Diarré kan skyldes infektioner med virus, bakterier eller parasitter. Diarré ses også ved nogle forgiftninger eller som ledsagesymptom ved andre infektioner.

Mavesmerter, opkastning og diarré kan også skyldes andre lidelser i maven. Desuden får mindre børn ofte opkastning eller diarré ved mange sygdomme uden for mave-tarm-kanalen, fx halsbetændelse, mellemørebetændelse og urinvejsinfektion.

Blandt spæd- og småbørn er det hyppigst virus, der er årsag til diarré. Det drejer sig især om norovirus, der giver Roskildesyge, og rotavirus, som især er hyppige i vinterhalvåret.

Smitte overføres med afføring og opkast via hænder, genstande eller fødevarer. Især norovirus kan overleve lang tid på overflader og kan være vanskelig at komme af med selv ved omhyggelig rengøring og hygiejne. Den væsentligste smitteoverførsel i institutioner sker fra personer, der er i inkubationsperioden, har diarré i familien, aktuelt er syge, eller er kommet for hurtigt tilbage igen i institution. Bakterielle maveinfektioner som Salmonella og Campylobacter er som regel fødevarebårne og ikke så smitsomme som virus.

Inkubationstid: Oftest et par dage.

De hyppigste symptomer på maveinfektioner er opkastning, diarré, mavesmerter og evt. feber. Mavesmerterne er ofte turevise. Symptomerne kan variere afhængigt af årsagen. Det er ofte umuligt at afgøre årsagen alene på baggrund af symptomerne.

 Komme i institution: Når barnet er rask og afføringen er normal. I tilfælde af Roskildesyge (norovirus) anbefales dog 2 dage hjemme, efter at diarré og opkast er ophørt.

En kortvarig virussygdom med udslæt på hud og slimhinder. Ses især hos små børn og især om sommeren. Voksne kan også smittes.

Smitten spredes via hænder eller genstande forurenet med luftvejssekret, afføring eller med væske fra blærerne. Smitten spredes som kontakt eller dråbesmitte. Ofte sker smitten fra raske smittebærere.

Inkubationstid: 5 dage for mundhulelæsioner og 7 dage for hudelementerne.

Sygdommen kan begynde med utilpashed og let feber, men ofte er udslættet første tegn på sygdom. I munden og specielt på hænder og fødder opstår små røde pletter, der udvikler sig til væskefyldte blærer. Oftest er sygdommen overstået efter 1 uges tid.

Komme i institution: Når barnet er rask

En luftvejssygdom med feber og påvirket almentilstand. Sygdommen kan skyldes flere forskellige influenzavirus. Influenza forekommer næsten udelukkende i vintermånederne. Nogle år er der særligt mange tilfælde, og så taler man om en influenzaepidemi.

Smitte overføres med luftvejssekret via hænder eller genstande eller ved dråber, der hostes eller nyses ud i luften. Sygdommen er meget smitsom fra dagen inden sygdomsudbrud til 3-4 dage senere. God håndhygiejne og host/nys i papirlommetørklæde, i nødstilfælde i ærmet. 

Inkubationstid: 1-4 dage.

Oftest begynder symptomerne meget hurtigt. Der er høj feber, hovedpine, muskelsmerter og almen svækkelse, ofte ledsaget af snue, hals- og synkesmerter samt hoste. Hos små børn kan forkølelse medføre symptomer, der ligner influenza

Komme i institution: Når barnet er rask.

Hovedlus smitter meget og er meget generende for den, der har dem. Det er oftest børn i alderen 3-10 år, der får lus. Tilfælde med hovedlus optræder hele året, men der er flest i august til november og februar til april. Hovedlus lever på mennesker helt nede ved hovedbunden i både rent og snavset hår. Lus kan hverken hoppe eller flyve og spredes derfor næsten udelukkende ved direkte kontakt mellem mennesker, fx hvis man sover tæt sammen, deler hue eller børste/kam.

Hovedlus kan leve op til 48 timer, hvis de kommer væk fra hovedbunden. Man kan ikke blive smittet med luseæg, og hovedlus overfører ikke sygdomme mellem mennesker.

Smitteperiode: Fra smittetidspunktet til der ikke er levende lus i håret længere

Om forebyggelse i hjemmet:

• Undersøg barnet jævnligt – helst én gang om ugen og altid, når deres kammerater har fået lus.
• Giv besked til institutionen, skole og omgangskreds ved lusefund.
• Har et familiemedlem lus, efterses hele familien ved kæmning.
• Ved fund af lus iværksæt da effektiv lusebehandling enten ved kæmning. alene eller ved et lægemiddelgodkendt lusemiddel og kæmning.

I daginstitution/skole:

• Informér alle forældre hver gang, der er konstateret lus hos et barn.
• Kontrollér evt. om barnet er startet i behandling, når det møder op dagen efter, at institutionen eller skolen har konstateret lus.
• Tag emnet op på forældremøder, så forældrene kender deres ansvar.
• Aftal evt. faste lusekampagner i årets løb, gerne efter ferier.

For yderligere vejledning se www.dpil.dk eller www.sst.dk 

Inkubationstid: Når lus har bevæget sig fra et hoved til et andet, har man fået lus. Lusene lægger æg, der udvikler sig til nye lus. Æg til æg-cyklus varer ca. 3 uger.

Smitte med hovedlus giver kløe i hovedbunden, men der kan gå flere uger, fra en person har fået lus, til det begynder at klø. Kløe er derfor en dårlig målestok for, om man har lus eller ej. Selv få lus kan give problemer. Mange lus eller hyppig smitte kan medføre sår eller infektioner i hovedbunden. Lusene kan ses i håret nede ved hårbunden, hvor de suger blod. En nyudklækket nymfe er under 1 mm lang. Nymferne kan være vanskelige at finde. De voksne lus er 2-3 mm lange insekter, farven varierer fra gråhvid til meget mørk, og de kan bevæge sig hurtigt. Lusene lægger deres æg på hårene helt nede ved hårbunden. Æggene er knap 1 mm store, hvidgule og fastklæbede til håret. Æggene kan ligne skæl, men kan i modsætning til skæl ikke trækkes af hårene med fingrene. Æg, som sidder mere end 1 cm fra hårbunden, er døde eller udklækkede æg.

Lus og æg findes i størst mængde i nakken og bag ørerne

Mellemørebetændelse er betændelse i mellemørets slimhinde og opstår som en bakteriel komplikation til luftvejsinfektioner. Særligt mindre børn har risiko for at få mellemørebetændelse efter forkølelsessygdomme.

Mellemørebetændelse smitter ikke i sig selv mellem mennesker. Ofte er det smitte med en forkølelsessygdom, der øger risikoen for mellemørebetændelse hos børn, som har tendens til dette.

Øreflåd indeholder oftest bakterier, der ikke kan forårsage sygdom hos andre børn. Derfor smitter øreflåd almindeligvis ikke. Kun i få tilfælde indeholder øreflåddet bakterier, der kan fremkalde sygdom hos andre.

Mellemørebetændelse kan give udtalte smerter i ørerne, og små børn tager sig ofte til ørerne. Undertiden er der kun almene symptomer, og børnene er irritable, appetitløse, har let feber, gråd og evt. mavesmerter, opkastning eller diarré. Det første symptom kan være øreflåd på grund af, at trommehinden er bristet.

Lægen tager stilling til, om der skal iværksættes behandling.

Komme i institution: Børn med øreflåd må komme i institution, hvis de i øvrigt virker raske, og hvis lægen mener, at der ikke er smitterisiko. Det er dog en forudsætning, at tilstanden ikke medfører særlige pasningsproblemer. Hvis et barn i institution eller skole pludseligt får øreflåd, bør barnet hentes hjem og læge kontaktes

En børnesygdom, der skyldes virus og viser sig ved blæredannelse på huden. Helvedesild skyldes også skoldkoppevirus.

Smitte overføres med luftvejssekret eller væske fra blærerne (gælder også helvedesild) via hænder eller genstande eller ved dråber, der hostes eller nyses ud i luften. Sygdommen er meget smitsom. De tørre sårskorper smitter ikke.

Smitteperiode: Smitter fra 7 dage efter udsættelse, eller 3 døgn før udslættets frembrud. Smitter til 5 dage efter udslættets frembrud, eller indtil der ikke er fremkommet nye blærer i 2 dage, og blærerne er tørret ind.

Inkubationstid: 2-3 uger.

Sygdommen kan begynde med utilpashed og let feber, men udslættet er ofte det første sygdomstegn. Det begynder på kroppen eller i hårbunden og breder sig derefter til ansigt og i mindre grad til arme og ben. Først opstår røde pletter, og i disse dannes små, vandklare blærer, der brister eller tørrer ind og danner sårskorper. I løbet af de første 4-5 dage fremkommer nye blærer, og sygdommen plejer at være overstået efter 1 uge, men skorperne kan være længe om at
falde af. Der er ofte ret udtalt kløe, og kradsning kan give infektion i sårene.

Komme i institution: Når skorperne er tørret ind, er smittefaren overstået.

Betændelse i øjets bindehinde. Bindehinden dækker ‘det hvide’ af øjet og indersiden af øjenlåget.

Smitten overføres ved berøring og via genstande som håndklæder og legetøj. Der kan også ske smitte gennem luften med hoste eller nys. Øjenbetændelse forebygges med god hygiejne.

Øjenbetændelse dækker over både milde og svære medicinske tilstande.

Milde tilstande: Der er to former for meget milde tilstande af øjenbetændelse, der specielt opstår hos forkølede børn.

Den første milde form ses som en mild øjenbetændelse med let rødme, tåreflåd og lidt blakket pusdannelse i øjenkrogen (‘gule klatter’), mest udtalt efter søvn. Dette skyldes tilstopning af tårekanalen på grund af hævede slimhinder. Børn med denne form for øjenbetændelse må gerne komme i institution.

Den anden milde form for øjenbetændelse skyldes nogle virus, der kun er lidt smitsomme. Symptomerne ved denne form for øjenbetændelse er ikke ret udtalte, og almentilstanden er ikke påvirket. Antibiotika har ingen virkning. Børn med denne form for øjenbetændelse må gerne komme i institution.

Begge disse to former for øjenbetændelse er meget almindelige, og næsten alle børn oplever det. Hvis problemerne varer i mere end en uge, skal barnet ses af en læge, der skal tage stilling til videre behandling og forholdsregler.

Svære tilstande: I sjældne tilfælde kan der være tale om en sværere form for øjenbetændelse, der enten kan være forårsaget af visse virus eller af bakterier. I disse tilfælde driver øjet med pus, og der er rødme og hævelse, både i det hvide af øjnene og på det indvendige af øjenlågene. Barnet oplever tørhedsfornemmelse, svie og brænden i øjet, og undertiden lysskyhed og tåreflåd. Almentilstanden kan være påvirket. Denne form for øjenbetændelse er meget smitsom, og barnet må ikke komme i institution. Tilstanden kræver lægebehandling.

Ved alle former for øjenbetændelse skal man være meget omhyggelig med oprensning af øjnene for ikke at sprede smitten fra det ene øje til det andet. Man bør udføre håndhygiejne før og efter behandling af øjnene, i form af grundig håndvask og/eller hånddesinfektion. Et stykke vat vædes med lunkent vand for at fjerne pusset. Bevægelsen er indefra og ud. Man må ikke bruge det samme vat til begge øjne. Gule klatter i øjnene på grund af forkølelse og de lette virusinfektioner kræver ikke behandling, da de kun giver lette gener, og antibiotika er uvirksomt på disse virus. Oprensning af øjnene er tilstrækkeligt for at mindske symptomerne.

Barnet bør ses af læge, hvis symptomerne ikke er svundet i løbet af en uge. De sværere øjenbetændelser kræver lægebehandling. Det er meget vigtigt at overholde behandlingen, da øjenbetændelsen ellers kommer igen. Ved denne form for øjenbetændelse tager den behandlende læge stilling til, hvornår barnet må komme i institution.

Komme i institution Børn med svær øjenbetændelse må ikke komme i institutionen:

• Hvis der er øjenbetændelse med stærkt pusflåd
• Hvis der er øjenbetændelse og tydelig lysskyhed
• Hvis der er øjenbetændelse og påvirket almentilstand.

Et barn med de nævnte symptomer bør undersøges af læge og evt. henvises videre til øjenlæge. Når barnet har været i behandling mindst 2 døgn, og der ikke længere er pusflåd, lysskyhed eller påvirket almentilstand, må det komme i institution, selv om behandlingen skal fortsætte i længere tid.