Om at starte i Jægerhuset

Skov og sangglad børnehus

Hvad enten jeres barn skal starte hos de yngste eller hos de ældste, så er det et helt nyt kapitel i  både jeres familie og barnets liv. Alle børn er unikke og derfor er ingen indkøringsperiode ens, når man starter i Jægerhuset. I kender jeres barn og ved hvad barnet har brug for i en opstartsperiode, for at kunne føle sig rolig og tryg, samt overskud til at få skabt en god og tryg relation til de nærmeste voksne på stuen. Vi møder og rummer  barnets følelser ved at skulle være adskilt fra jer forældre, vi sætter også ord på følelserne og at det er okay at være ked af det når man siger farvel til mor og far. Vi trøster med kram og kærlige ord og fortæller barnet at I kommer igen og henter. har I som forældre muligheden, så aftal med barnets kommende stue, at I kommer på besøg en enkelt formiddag om ugen en lille times tid i op til fire uger før start. Hermed kan I som forældre være med til at jeres barn får erfaring med lyde, de andre børn og voksne på stuen og dermed kan vi  samarbejde om at hjælpe jeres barn til at få en god start i Jægerhuset. I aftaler med stuens personale, hvordan indkøringen skal foregå og hvor lang tid I som forældre skal blive sammen med jeres barn i opstarten. Spørg ind til dagligdagen i Jægerhuset, fortæl om jeres barns rutiner-ynglings legetøj/bamser- sovetider og andet som kan være relevant for at sikre at netop jeres barn får den bedste start i Jægerhuset.

I kan altid som kommende forældre kontakte mig, hvis I ønsker en rundvisning. Forvent at afsætte en lille times tid, da det er et vigtigt valg I skal til at træffe på jeres barn og familiens vegne. Det kræver at I har fået et godt indblik i Jægerhuset, så I ved hvad I til vælger eller fravælger. 

Leder: Laila Stege
Mail: lst@horsholm.dk